Stjerne dræbt i kæmpebølger
Forsøgt genoplivet men uden held
De gigantiske bølger i Nazare ud for Portugals kyst har kostet den brasilianske surfer-legenden Márcio Freire livet.
Det skriver flere medier, her under engelske BBC.
47-årige Márcio Freire faldt, mens han trænede torsdag.
Freire var en af tre banebrydende brasilianske surfere med i dokumentaren Mad Dogs fra 2016, der handler om forsøget på at erobre den gigantiske "Jaws"-bølge på Hawaii.
Brugte assistance
Márcio Freire var i gang med at øve 'tow-in-surfing - hvor surfere bruger kunstig assistance til at fange hurtigere bevægelige bølger, end de ville være i stand til, hvis de padlede i hånden - da han faldt.
Bølgerne førte ham ind på stranden, hvor han blev fundet af redningsfolk.
Her blev der udøvet førstehjælp, men forgæves. Hans krop kunne ikke genoplives og han blev erklæret død på stedet, oplyser Portugals nationale søfartsmyndighed i en erklæring.
De største bølger
Det område, hvor Freire døde, kan prale af nogle af de største og mest skræmmende bølger i verden.
Det var netop i Nazaré, den tyske surfer Sebastian Steudtner satte verdensrekorden for den største bølge nogensinde surfet.
Det skete i oktober 2020.
Der er sket flere ulykker der, men indtil torsdag havde ingen nogensinde været dødelige.