Stjerne fra Bryggen afbryder forlovelse: -Kunne ikke få det til at hænge sammen

Didde Skjelmose fra Familien fra Bryggen er ikke længere sammen med kæresten Sonny Bendiksen, som ellers friede til hende sidste år

Familien fra Bryggen; Cengiz, Linse, Geggo og Didde ses fra venstre mod højre. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix)
Familien fra Bryggen; Cengiz, Linse, Geggo og Didde ses fra venstre mod højre. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix)
Offentliggjort Sidst opdateret

I oktober sidste år kunne en lykkelig Didde Skjelmose fra Familien fra Bryggen stolt annoncere, at hun skulle giftes. Kæresten Sonny Bendiksen havde friet til hende halvanden måned tidligere, efter de havde mødt hinanden i april.

Men kærligheden varer ikke evigt. For de to er gået fra hinanden, skriver Ekstra Bladet.

Sonny Bendiksen er producer på TV2 Vejret og bor i Nyborg på Fyn, mens Didde Skjelmose bor i Vamdrup ved Kolding, hvor hun arbejder som renovationsarbejder.

Og det var især afstanden der gjorde, at forholdet brast, fortæller Sonny Bendiksen til Ekstra Bladet. For der var stort set ikke tid til at ses, siger han:

– Jeg har rigtig meget tv-arbejde som producer på TV2 og kører det meste af landet rundt for at lave produktioner, og Didde har et fuldtidsjob, og så filmer hun meget, siger Sonny Bendiksen.

Skilles som gode venner

Over for Kendte.dk bekræfter Didde Skjelmose Sonnys udlægning af sagen. De kunne simpelthen ikke få tingene til at hænge sammen, siger hun:

– Men det er sket med gode miner. Vi er stadig gode venner, siger Didde Skjelmose.

Selvom de stadig er gode venner, er romantikken dog forduftet, siger Didde Skjelmose:

– Vi er ikke sammen, nej. Vi er single hver for sig.

Powered by Labrador CMS