Stjerne nærmest ukendelig

Australske Rebel Wilson viste sig i en helt og aldeles anden udgave ved BAFTA-prisfest

Rebel Wilson på scenen ved BAFTA-prisuddelingen i London søndag.
Rebel Wilson på scenen ved BAFTA-prisuddelingen i London søndag.
Udgivet Opdateret

- Jeg ser måske lidt anderledes ud end sidste gang, I så mig her.

Således indledte den australske skuespiller og komiker Rebel Wilson da hun var vært ved BAFTA-prisuddelingen i London søndag aften.

Det skriver blandt andet Page Six.

Jokede med årsagen

Rebel Wilson indtog scenen i en glitrende rød kjole med en dyb halsudskæring, som tydeligt viste, at hun har tabt sig ganske betragteligt.

Og så kunne hun ikke lade være med at joke om, hvorfor hun har smidt adskillige kilo.

- Det er helt klart for at få Robert Pattinsons opmærksomhed, sagde hun. 

Rebel Wilson som hun så ud inden sit voldsomme vægttab.
Rebel Wilson som hun så ud inden sit voldsomme vægttab.

Hun korrigerede dog til, at det reelt er fordi, hun mener, det kan give hende flere seriøse roller i fremtiden.

Sendte hilsen til Putin

Rebel Wilson gjorde sig i øvrigt ifølge australske ABC Net også bemærket på en ganske anden og anderledes vis under showet.

Det var da hun sendte en hilsen til russiske præsident Putin i form af en strakt langefinger på den ene hånd. 

Powered by Labrador CMS