Stjerne overfaldet på åben gade

Kim Glass blev slået i hovedet med jernstang af hjemløs

Offentliggjort Sidst opdateret

Den amerikanske model, volleyball-stjerne og OL-sølvvinder fra 2008-legene i Beijing, Kim Glass, var fredag udsat for en grim oplevelse på gaden i Los Angeles.

Efter et restaurantbesøg med en veninde blev hun pludselig og helt umotiveret angrebet af en tilsyneladende hjemløs mand.

Et hadefuldt blik

Det fortæller hun selv i en video, CNN har delt på Twitter.

- OL-medaljevinderen Kim Glass afslører, at hun blev brutalt slået af en hjemløs mand i LA, skriver mediet i tekstfeltet til videoen, hvor man kan se, at stjernen blev aldeles ilde tilredt ved angrebet.

I videoen forklarer Kim Glass, at hun så manden med et hadefuldt blik nærme sig med noget i hånden. 

Flere brud i ansigtet

Desuden, at hun forsøgte at gå tilbage til sin veninde, da hun pludselig blev ramt hen over øjet af noget, hun selv opfattede som et jernrør. 

Hun nævner også, at hun har pådraget sig flere brud i ansigtet.

CNN skriver, at det lykkedes for nogle civile tilstedeværende at pacificere gerningsmanden og fastholde ham, indtil politiet ankom og tog over.  

Kim Glass ses her umiddelbart efter det grove overfald i Los Angeles fredag.
Kim Glass ses her umiddelbart efter det grove overfald i Los Angeles fredag.
Powered by Labrador CMS