Stjerne skudt ned og dræbt
Panamanske Gilberto Hernadez blev blot 26 år gammel
I marts debuterede den 26-årige fodboldspiller Gilberto Hernandez for Panama i en landskamp mod Guatemale.
Søndag blev han skudt og dræbt på åben gade i byen Colón i sit hjemland.
Det skriver blandt andet BBC.
Yderligere syv personer såret
Ifølge det britiske medie tvang to personer en taxachauffør til at køre helt frem mod en menneskemængde og åbnede herefter ild mod flokken.
Ud over Gilberto Hernadez blev yderligere syv personer ramt og såret.
Kondolerer på X
Efterfølgende har Panamas Fodboldforbund været på X for at kondolere.
- Det panamanske fodboldforbund begræder Gilberto Hernandez' død. Vore tanker går til hans kære og familie, skriver forbundet.
La Federación Panameña de Fútbol lamenta el sensible fallecimiento de Gilberto Hernández, jugador del @CAIPanama de la @LPFpanama.
— FEPAFUT (@fepafut) September 3, 2023
FEPAFUT extiende sus condolencias a su familia y seres queridos, como así también a toda la familia del CAI y del fútbol panameño.
PAZ A SU ALMA🕊️ pic.twitter.com/WiG51RvJl3
Motivet uklart
BBC skriver, at der ikke kendes et motiv for angrebet, ligesom det også er uklart, om Gilberto Hernandez var det egentlige mål.
Gilberto Hernandez, der var tilknyttet den argentinske klub Club Atlético Independiente, blev blot 26 år gammel.