Stjerne sørger over konens død
Han er knust over at have mistet sit livs kærlighed
'Monty Python'-stjernen Michael Palin er ramt af stor sorg, efter han har lidt det, som han beskriver som et "ubeskriveligt tab".
Hans kone gennem 57 år er død.
Michael Palin delte selv den sørgelige nyhed på sin hjemmeside.
"Min kære kone Helen sov stille ind tidligt tirsdag morgen. Hun har været plaget af kroniske smerter i adskillige år, som for nogle år siden blev forværret af diagnosen nyresvigt," skriver han.
Forelskede sig som teenagere
Skuespillerne og komikeren fortæller, at han og konen forelskede sig i hinanden, da de begge blot var 16 år gamle.
For to og en halv uge siden kunne parret fejre 57-års bryllupsdag.
"Fundamentet i mit liv"
"Hendes død er et ubeskriveligt tab for mig selv, vores tre børn og vores fire børnebørn. Helen var fundamentet i mit liv," lyder det blandt andet.
Helen Gibbins blev 80 år gammel.