Stjerne taget med bukserne nede: -Jeg var en idiot

Befriende ærlig reaktion.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er overskrifter i sex. Der er overskrifter i kendisser. Og der er overskrifter i lovbrud. Og når en filmstjerne bliver taget med bukserne nede, mens han bliver serviceret med et blowjob af en prostitureret, ja så er der grobund for særdeles store overskrifter.

Anholdt i akten

For Hugh Grant betyder det da også, at han nok aldrig kommer til at glemme, at han 27. juni 1995 blev anholdt af politiet i Los Angeles, mens den prostituerede Estella Marie Thompson var igang med at give ham et blowjob. Det betød dog ikke enden for Grants karriere, der trives den dag i dag, hvor han blandt andet er aktuel i filmen Paddington 2.

Ingen dårlige undskyldninger

I et interview med Jess Cagle til magasinet People fortæller han om, hvordan han endte med at forholde sig til anklagerne offentligt. I 1995 accepterede han en bøde på 1180 dollars, og i 2018 fortæller han, at han fra starten accepterede, at han havde gjort noget dumt, men at det ikke ville blive bedre af, at han fandt på alverdens undskyldninger.

– Jeg var en idiot, men jeg forsøgte ikke at slå det hen med, at jeg havde psykiske problemer. Jeg sagde bare, “ja, jeg gjorde det”, lyder det fra Hugh Grant i interviewet, som du kan læse mere om hos People.

Kilder: WikipediaPeople

Powered by Labrador CMS