Stjernekok i strid med svigerfamilie

Gordon Ramsays svigerfader samt tre andre personer i svigerfamilien skal for retten. De er sigtet i en sag om hacking.

En familiefejde ender nu i retten. Gordon Ramsays svigerfader samt tre andre personer i svigerfamilien er sigtet for at hacke Ramsays computer. Foto: GUS RUELAS/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Den kendte stjernekok Gordon Ramsay er røget i clinch med sin svigerfamilie.

En sag tilbage fra 2010 og 2011 har nu fået politiet til at sigte tre personer i en sag om hacking, skriver The Guardian.

De sigtede er svigerfaderen Chris Hutcheson og tre andre fra svigerfamilien.

Svigerfader fyret

Tilbage i 2010 fyrede Gordon Ramsay svigerfaderen, som i flere år var administrerende direktør for Ramsays firma, der administrerede hans restauranter og andre erhvervsinteresser.

Gordon Ramsays computer blev hacket og her beskyldte Gordon Ramsay sin svigerfader for at have læst en privat mail mellem Gordon og hans hustru Tana.

Forlig kostede Ramsay millioner

Fyringen førte til en bitter, offentlig krig, hvor der var mudderkastning i pressen. Et forlig to år senere kostede Gordon Ramsay to millioner pund. Det skriver bt.dk.

Gordon Ramsay og Tana blev gift i 1996 og de har fire børn. I følge flere medier har Tana droppet al kontakt med sin far og hans familie.

Chris Hutcheson og de tre andre fra svigerfamilien skal for retten i Westminister den 14. marts, skriver The Guardian.

Powered by Labrador CMS