Stjernekok smed sexet skuespiller på porten

Der er åbenbart grænser for, hvad man kan komme anstigende i, hvis man vil have stillet sin sult på en af Gordom Ramsay's Michelin-restauranter. Uanset hvor kendt man er.

Offentliggjort Sidst opdateret

Popstjernen Rita Ora blev smidt ud for nylig, da hun forsøgte at komme ind på en af Gordon Ramsey’s restauranter.

Rita Ora er også kendt for at have gjort en fin figur som skuespiller i “Fifty Shades”-trilogien.

Under talkshowet “The Jonathan Ross Show” var hun i fint selskab med Ed Sheeran og Gordon Ramsey – og her blev hun spurgt af værten, om hun egentlig havde besøgt en af stjernekokkens restauranter.

Og selv om man ikke skulle tro, at en kendis som Rita Ora ville have problemer med at blive lukket ind, så var det en lidt anden oplevelse, som skønheden fik. Det skriver websitet People.

Ikke klædt godt nok på

– Det er faktisk en sjov lille historie. Jeg mener, jeg ville gerne ind på hans restaurant, men det gik ikke, fortæller Era Ora i showet, til stor morskab for publikum.

Hun erkender, at hun ikke ligefrem var klædt på at gå på fin restaurant, men alligevel undrede det hende.

– Jeg var jo bare i byen, og så fik jeg det sådan “puha, jeg vil gerne have lidt god mad”. Men da jeg forsøgte at komme ind, så fik jeg at vide, at den gik ikke, fortæller Rita Ora i programmet.

Rita Ora blev smidt ud

Popstjernen var iført træningstøj og sneakers – og hun var godt klar over, at hun ikke helt levede op til den dress code, som restauranten skiltede med.

Gordon Ramsey forsøgte at få Rita Ora til at fortælle, præcis hvilken af hans restauranter, det handlede om, men det lykkedes ikke.

– Uha nej, hvad nu hvis personalet så kommer i problemer, sagde Rita Ora til Gordon Ramsey, der er kendt for en ret aggressiv tone i sine køkkener.

Men på trods af, at Michelin-kokken forsikrede, at der ikke ville ske noget, så fortalte Rita Ora ikke, hvilken lokation der var tale om.

Powered by Labrador CMS