Stjernens aske strøs ud over Stillehavet

Eddie Van Halens søn forventes at opfylde sin afdøde fars sidste ønske.

Offentliggjort Sidst opdateret

Afdøde Eddie Van Halen vil snart blive stedt til hvile – eller snarere strøet – i bølgerne i det smukke Stillehavet ud for kysten ved Malibu, Californien. Det skriver amerikanske TMZ.

Ifølge den afdøde stjernes dødsattest, som mediet har set, er hans jorderiske rester blevet kremeret og asken overleveret til sønnen Wolfgang Van Halen.

Artiklen fortsætter under videoen

En kilde fortæller, at det var Eddie Van Halens sidste ønske, at hans aske skulle strøs ud over stillehavet ud for netop Malibu, og at det er et ønske, sønnen har til sinds at opfylde. Det fremgår dog ikke hvornår, det kommer til at ske, eller om det måske allerede er sket.

Eddie Van Halen døde den 6. oktober på hospitalet Providence St. John’s Health Center i Santa Monica efter i lang tid at have kæmpet med cancer.

TMZ skriver dog, at det ifølge dødsattesten var i forbindelse med et slagtilfælde, han til sidst sov ind.

Eddie Van Halen efterlod sig sin hustru Janie og sønnen Wolfgang. Han blev 65 år.

Powered by Labrador CMS