Stjernepar i babyjubel

Naomi Osaka og Cordae er blevet forældre til en lille pige

Offentliggjort Sidst opdateret

Det var i januar, det kom frem, at Naomi Osaka og hendes kæreste, rapperen Cordae, ventede deres første barn.

Nu har den 25-årige japanske tennisstjerne og firedobbelte Grand Slam-vinder så født en lille pige.

Det bekræfter kilder overfor People.

Mor og datter har det godt

Kilderne fortæller også, at fødslen gik som den skulle, og at både mor og datter har det godt.

Naomi Osaka og Cordae ses her ankomme til Met Gala på The Metropolitan Museum of Art i New York i september 2021.
Naomi Osaka og Cordae ses her ankomme til Met Gala på The Metropolitan Museum of Art i New York i september 2021.

Naomi Osaka har ikke spillet turneringstennis siden september 2022, hvor hun valgte at tage en pause for i stedet at fokusere på sit mentale helbred.

Sigter mod Australian Open

Hun har dog efterfølgende fortalt, at hun sigter mod at vende tilbage i forbindelse med Australian Open i januar 2024.

Naomi Osaka og Cordae har dannet par siden starten af 2019.  

Powered by Labrador CMS