Stjernes datter skal giftes
Inden bryllyppet har hun gjort noget drastisk
Lionel Richies datter, modellen Sofia Richie, skal snart smedes sammen med sin forlovede, Elliot Grainge.
Men inden brylluppet var der noget, som datteren lige skulle have ordnet - og det er nu sket.
Eftersom Sofia Richies forlovede er jøde, er hun selv konverteret til jødedommen.
Det har sangstjernens datter ifølge People afsløret på Instagram.
"I dag var dagen!"
"Sikke en magisk dag. Jeg vil takke Nathan Lam for at være en del af denne rejse og hjælpe mig med at konvertere til jødedommen. Det har været en af de bedste oplevelser i mit liv. I dag var dagen!" lød det mandag.
Den 24-årige model, som altså nu er jøde ligesom sin forlovede, skal giftes i 2023.
Parret, som har kendt hinanden siden barndommen, blev forlovet i april sidste år på en romantisk ferie.