Stjernes sko på auktion: Regner med en million i kassen
Et helt unikt par sko er nu udbudt på auktion.
Nu har du muligheden for at få fingre i stjernens egne sko.
Der har Michael Jordans autograf, er fra 1985 og brugt at basket-spilleren selv.
Du skal dog også have den helt store pung fremme.
Skoene, der er sat på auktion hos firmaet Sotheby’s, forventes at nå et hammerslag på mellem 100.000 og 150.000 dollar.
Det er 691.000 – 1.036.000 danske kroner.
Artiklen fortsætter under videoen
Skoene blev i sin tid specialfremstillet til Jordan i størrelserne 13 og 13,5. Det svarer nogenlunde til størrelserne 47 og 47,5.
Jordan brugte gennem hele sin karriere sko af forskellig størrelse. Derfor er venstre sko størrelse 47, venstre altså 47,5.
Sotheby’s skriver på sin hjemmeside, at netop dette par er i fantastisk stand.
Skoene er fremstillet mellem februar og april i 1985. De kommer med røde snørebånd – modsat de, der kunne købes i forretningerne, der blev solgt med hvide og sorte. Også læderet er en smule anderledes end de, der blev solgt.
Første gang, Jordan snørede sine signature-sko var i 1984 før en kamp mod Philadelphia 76ers.
Sotheby’s skriver videre, at det forventes, at netop disse sko bliver nogle af de mest indbringende. I 2019 solgte auktionshuset dog et par Nike “Moon Shoe,” for 437,500 dollar.
Det er godt tre millioner kroner.
Du kan byde på skoene på Sotheby’s hjemmeside.