Stjernes virale takketale: Derfor er den vigtig

Michelle Williams kunne i aftes takke for en Emmy for bedste kvindelige hovedrolle i en miniserie eller tv-film.

Michelle Williams vandt natten til mandag en Emmy for sin rolle i Fosse/ Verdon. Takketalen brugte hun til at tage fat i et stort problem. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix
Michelle Williams vandt natten til mandag en Emmy for sin rolle i Fosse/ Verdon. Takketalen brugte hun til at tage fat i et stort problem. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Natten til søndag blev priserne ved årets Emmy Awards uddelt. Blandt vinderne var Michelle Williams.

Hun vandt en Emmy for sin rolle som Gwen Verdon i miniserien Fosse/ Verdon. Da hun skulle takke for prisen, var det tydeligt at mærke, at skuespillerinde havde et formål med talen.

Her påtalte hun forskellen på lønniveauet for kvindelige skuespiller sammenlignet med deres mandlige kolleger. Det skriver New York Times.

Kvinder skal høres

Michelle Williams gjorde det klart overfor publikum ved dette års Emmy, at det kun var muligt for hende at vinde prisen, fordi produktionsselskabet bag serien, havde lyttet til hendes krav.

Krav der var med til at gøre hendes præstation bedre.

Artiklen fortsætter efter videoen

Hun forklarer i talen, at statuetten er en anerkendelse af, hvad der er muligt, hvis der er plads til, at kvinder kan påtale, hvad de behøver uden at frygte det, og at de samtidig bliver respekteret for det.

Selv havde Michelle Williams bedt om flere danselektioner, mere stemmetræning og en anden paryk for bare at nævne enkelte ting.

Betal kvinder mere

Et tydeligt signal med takketalen var også, at der er i film- og tv-branchen er for stor ulighed i lønniveauet for skuespillere.

En sag som Michelle Williams før har udtalt sig kraftigt om, da det kom frem, at hendes mandlige kollega Mark Wahlberg fik 1,5 millioner dollars ekstra for ti dages ekstraoptagelser på filmen All the Money in the World.

I talen påpeger hun, at lønnen også er medvirkende til, at en kvinde kan udføre sit arbejde.

– Den næste gang en kvinde – særligt en farvet kvinde, fordi hun tjener 52 cent, hvor en hvid mand tjener en dollar – fortæller dig, hvad hun har behov for for at gøre sit arbejde, så lyt til hende. Tro på hende, sagde skuespilleren på scenen.

Nomineret to gange

Det er første gang, at Michelle Williams vinder en Emmy.

Ligeledes er det første gang, at hun overhovedet er nomineret ved Emmy Awards.

Faktisk var hun nomineret hele to gange for serien, som hun også er producent på. Det skriver Hollywood Reporter.

Powered by Labrador CMS