Stjerneskud viser kæresten frem
Sangeren Ella Augusta havde sin nye kæreste, Chris med på den røde løber
Den røde løber emmede af amoriner, da den fremadstormende sanger Ella Augusta onsdag aften var til premiere på koncertfilmen "Minds of 99 - Tre døgn i Parken" på spillestedet Store Vega i København.
Sammen i to måneder
19-årige Ella Augusta var flankeret af sin nye kæreste, Chris.
De har været sammen i små to måneders tid, afslørede hun over for Se og Hør.
Meget sød
- Det er meget nyt, lød det fra Ella Augusta, der over for ugebladet tilføjede, at han er sgu bare meget sød om kæresten.
Hun har kendt far
Chris' kendte svigerfar er musikeren Erann DD, der er kendt for sange som "Still Believing", "I Wanna Wake Up With You" og Karen Busck-duetten "Hjertet ser".
Og nu er datteren Ella Augusta gået i hans fodspor.
Med Benjamin Hav
Sidste år udkom Ella Augustas debut-ep, "Sytten", der indeholdt hittet "Baglæns".
Derudover er hun kendt for duetten "Første dag" med Benjamin Hav.
Inden Ella Augusta sprang ud som sanger, kastede hun sig først ud i skuespillet. Hun har blandt andet haft en bærende rolle i DR's ungdomsserie "Klassen".
