Stjernespire dræbt af skud

Rapperen 'Slim 400' befandt sig angiveligt det forkerte sted på det forkerte tidspunkt

Den amerikanske rapper 'Slim 400' blev blot 33 år.
Den amerikanske rapper 'Slim 400' blev blot 33 år.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den amerikanske rapper 'Slim 400', der af mange blev regnet for en kommende stjerne, er død. 

Det skriver TMZ.  

Ifølge mediet modtog politiet onsdag aften den 8. december en anmeldelse om skud i et boligområde i byen Inglewood ved Los Angeles.

Fundet i indkørsel

Da betjente nåede frem, fandt de 'Slim 400' ligge livløs og såret af skud i en indkørsel. 

Han blev straks transporteret til et lokalt hospital, hvor lægerne kunne konstatere, han var afgået ved døden. 

Voldsom bandekrig

TMZ skriver også, at der foregår en voldsom bandekrig i området, og at der ifølge politiet ikke umiddelbart er tegn på, at rapperen er blevet dræbt med fuldt overlæg.

Der er snarere tale om, at han befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

'Slim 400', der havde det borgerlige navn Vincent Cohran, blev blot 33 år gammel.

Powered by Labrador CMS