Stones’ koncert: Anmeldere er uenige
Ekstra Bladet giver The Rolling Stones i Parken tre ud af seks stjerner. Af BT får legenderne fem stjerner.
“Et koncentreret og fuldstændig forrygende The Rolling Stones i København.” “Megaflop. Stones fejlede i Parken.”
Anmelderne er rygende uenige om de britiske rocklegenders optræden i Telia Parken tirsdag aften.
Ekstra Bladet giver tre stjerner
Ekstra Bladets Thomas Treo giver The Rolling Stones tre ud af seks stjerner.
– Legenderne fra London er for længst blevet et rockcirkus og en slags musikalsk forlystelsespark med kulørte lamper og tryg familieatmosfære.
– Men først og fremmest er The Rolling Stones en milliardforretning, og i København var der ikke smæk for de mange skillinger, skriver Thomas Treo.
Lyspunkter
Dog var der enkelte lyspunkter, mener han:
– Enkelte gange mindede The Rolling Stones om, hvorfor de ikke bare er historiens største, men også bedste rock’n’roll-band.
Således smagte Mick Jagger, Keith Richards, Charlie Watts og Ron Wood ifølge Thomas Treo i korte sekvenser af fordums storhed og den usødede rock, The Rolling Stones en gang fik til at rulle.
BTs anmelder begejstret
Anderledes begejstret for den samlede præstation er BT’s anmelder, som kvitterer med fem ud af seks stjerner.
– Her taler vi om storform og dans på et plateau, hvor ellers mange af de numre, man i snart mange år har undt en pause fra sætlisterne, atter rejste sig og tog en æresrunde, skriver anmelderen.
– Det hele er så ægte, og det er så langt fra de endeløse parader af talentløshed, man ellers skal trækkes med.
Imens indfinder Berlingskes anmeldelser sig i midten af de to foregående.
Michael Charles Gaunt mener, at det tog sin tid. Men da The Rolling Stones først havde spillet sig varme, viste de også klasse.
Han giver koncerten fire ud af seks stjerner.
Det samme gør Jyllands-Postens Peter Schollert. Han konkluderer ligeledes, at de levende legender startede svagt, men at de derefter tog sig sammen.
– Det afgørende vendepunkt blev “You Can’t Always Get What You Want”. Mick Jagger lagde for med sang og akustisk guitar, og herfra voksede klassikeren sig stor og gyngende groovy med stærke input fra korsangere og tangentspillere.
– Ron Wood kom også i spil med en krasbørstig guitarsolo, og til sidst var tilhørerne helt med på en synergisk fællessang, skriver han.
/ritzau/