Stor nyhed fra Vild med Dans

- Især glæder jeg mig til de flotte kjoler og hele showet, men bestemt også til at lære at danse rigtigt og ikke bare på bordene, siger den 42-årige influencer

Det er ikke afsløret, hvem der skal lære Mascha Vang at mestre hæl og tå, men blandt de professionelle mandlige dansere finder man blandt andre rutinerede herrer som Silas Holst, Mads Vad og Thomas Evers Poulsen.
Det er ikke afsløret, hvem der skal lære Mascha Vang at mestre hæl og tå, men blandt de professionelle mandlige dansere finder man blandt andre rutinerede herrer som Silas Holst, Mads Vad og Thomas Evers Poulsen.
Offentliggjort Sidst opdateret

Nedtællingen er begyndt til årets udgave af "Vild med dans", som bliver den 18. sæson i rækken.

TV2 kan nemlig afsløre ansigtet på den første nydanser, og det er den 42-årige influencer, mediepersonlighed og iværksætter Mascha Vang.

- Jeg glæder mig helt vanvittigt til at skulle være med i "Vild med dans".

Især glæder jeg mig til de flotte kjoler og hele showet, men bestemt også til at lære at danse sådan rigtigt og ikke bare på bordene, siger Mascha Vang i en pressemeddelelse.

Forløser gammel dansedrøm

Dansedrømmen går faktisk mange år tilbage, fortæller hun videre.

- Som barn voksede jeg op langt ude på landet, hvor jeg kunne vælge mellem at gå til håndbold eller fodbold, og det gad jeg virkelig ikke! Jeg ville bare så gerne danse. Det kunne man ikke, siger hun i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Jeg så dansefilm om og om igen og dagdrømte mig ind i en verden, der var utilgængelig for mig. Så det er på en måde en barndomsdrøm, der går i opfyldelse for mig, og at det var muligt at rydde kalenderen hele efteråret har været utrolig heldigt.

Er begyndt at træne op

Mascha Vang er allerede så småt ved at træne sin krop op til de krævende fredage på gulvet, hvor hun - hvis hun når hele vejen til finalen - kommer igennem de ti konkurrencedanse, som spænder fra tango til cha-cha-cha, foruden en række andre udfordrende stilarter og koreografier.

- En ting er det fysiske, og noget andet er at huske det hele. Det ved jeg simpelthen ikke, hvordan de gør, og det er nok det, jeg frygter allermest - at glemme trinnene, slutter Mascha Vang i pressemeddelelsen.

Det er ikke afsløret, hvem der skal lære hende at mestre hæl og tå, men blandt de professionelle mandlige dansere finder man blandt andre rutinerede herrer som Silas Holst, Mads Vad og Thomas Evers Poulsen.

Årets udgave af "Vild med dans" blænder op på TV2 den 10. september og kører over skærmen frem til fredag den 26. november, hvor den store finale finder sted.

Powered by Labrador CMS