Stor popstjerne donerer flere millioner til vandkrise
En bys vandforsyning blev forgiftet, noget der kostede 12 mennesker livet. Nu vil en kæmpe popstjerne hjælpe byen.
Bruno Mars har doneret en million dollar (6,3 millioner kroner) for at hjælpe byen Flint i den amerikanske delstat Michigan.
Pengene skal hjælpe byen efter dens vandforsyning blev forgiftet med bly.
Det skriver The Guardian.
Sangeren, der har toppet den amerikanske single hitliste syv gange, annoncerede donationen på scenen i Auburn Hills, halvvejs mellem Detroit og Flint.
Katastrofen ramte
– Jeg er så taknemlig overfor publikummet i Michigan, fordi de har hjulpet mig med at støtte den her sag.
– Selvom det er flere år siden, at krisen ramte Flint, så har indbyggerne stadig udfordringer.
– Det er vigtigt, at vi ikke glemmer dem, der stadig bliver påvirket af katastrofen, fortæller stjernen i en udtalelse som fortsætter:
– Som mennesker, især som amerikanere, er vi nødt til at stå sammen for at sikre at sådanne ting aldrig sker igen.
Krisen i Flint begyndte i 2014, da byens vandforsyning begyndte at komme fra Flint floden i stedet for Detroit-floden.
Det var et initiativ til at spare penge, men endte med at blive en katastrofe.
Tiltalt for manddrab
Byens indbyggere fik misfarvet vand, der viste sig at have et højt indhold af bakterier, desinficeringsmiddel og bly.
Der var et udbrud af en speciel form for lungebetændelse efter skiftet i byen, hvor 100 mennesker blev syge og 12 døde.
I juni blev fem embedsmænd tiltalt for uagtsomt manddrab.
– Indbyggere i Flint er døde som et resultat af en beslutning, som blev taget af folk der skulle have passet på sundheden og sikkerheden af de selv samme indbyggere, sagde anklageren Bill Schuette under sagen.
Mars – der lige har frigivet en ny video til sin sang Versace on The Floor – er den sidste stjerne i række til at donere til sagen heriblandt Cher, Eminem, Mark Wahlberg og mange flere.