Stort opbud ved Robert Hansens hjem
Skuespilleren ønsker dog hverken at be- eller afkræfte, om han har talt med politiet
Søndag rykkede politiet massivt ud til skuespilleren Robert Hansens adresse på Frederiksberg.
Det skriver Ekstra Bladet.
Klapper i
Flere vidner fortæller således til avisen, at politiet søndag var til stede ved skuespillerens hjem af endnu ukendte årsager.
Selv vil han dog hverken be- eller afkræfte, om politiet skulle have været forbi.
- Jeg vil ikke sige noget som helst om det, og jeg har ikke behov for hverken at be- eller afkræfte det. Jeg behøver ikke stå til ansvar over for nogle i forhold til, om jeg har talt med politiet eller ej, eller hvad jeg ellers går og laver, siger Robert Hansen til Ekstra Bladet.
Københavns Politi har dog bekræftet over for avisen, at de var til stede søndag eftermiddag på adressen.
Aktionen fandt sted søndag klokken 13.25.