Stort tillykke: Cher fejrer rund fødselsdag

I dag kan Cher fejre sin 70 års fødselsdag - selvom det slet ikke er til at se på sangerinden.

Cher kan fredag den 20. maj fejre sin 70 års fødselsdag. Foto: Wilson Simonard/Wikipedia
Offentliggjort Sidst opdateret

Den amerikanske sangerinde og skuespiller Cher kan den i dag fejre sin 70 års fødselsdag. Hun blev født i 1946 i El Centro, Californien.

Sangerinden med det borgerlige navn Cherilyn Sarkistan begyndte sin karriere som backingsanger for blandt andet Phil Spector, indtil hun i 1965 dannede duoen Sonny & Cher med sin daværende ægtemand Sonny Bono. I de følgende år indspillede de en række sange, der blev store internationale salgssucceser, bl.a. “I Got You Babe” (1965) og “The Beat Goes On” (1967). Cher blev skilt fra Sonny Bono i 1975 – efter 11 års ægteskab. Som solist indspillede hun i samme periode blandt andet “Bang Bang (My Baby Shot Me Down)” (1966) og “Sunny” (1966).

I 1970’erne satsede hun på en solokarriere, og efter skilsmissen udsendte hun sangen “Dark Lady”, der blev en millionsælger. I 1975 blev hun vært i sit eget tv-show Cher og tog derefter springet til spillefilm og vandt igennem 1980’erne store anerkendelse som skuespiller i film som Mike Nichols’ Silkwood (1983) og Norman Jewisons Moonstruck (1987), der gav hende en Oscar.

Stærkt comeback

Efter en periode med sygdom i 1990’erne fik hun i 1998 et formidabelt comeback med albummet Believe, der har solgt over 20 millioner eksemplarer, og singlen og titelnummeret Believe har solgt over 11 millioner eksemplarer. Den efterfølgende turne var ligeledes en enorm succes, men efter således at have badet i succes i nogle år, valgte hun at indstille turnelivet med en afskedskoncert i Hollywood Bowl i 2005. Den 20. september 2013 udgav hun sit 25. album Closer to the Truth.

Den efterfølgende turne var ligeledes en enorm succes, men efter således at have badet i succes i nogle år, valgte hun at indstille turnelivet med en afskedskoncert i Hollywood Bowl i 2005.

Helt færdig med scenelivet var Cher dog ikke. I begyndelsen af 2008 tog hun over efter Céline Dion på casinoet Caesars Palace i Las Vegas, hvor hun fik kontrakt for de følgende to år. Hun fik endnu et comeback i filmens verden, da hun i 2010, som 64-årig, spillede rollen som Tess i filmen Burlesque.

Cher er den eneste artist, der har haft et nummer et-hit på den amerikanske Billboard i hvert eneste af de sidste seks årtier.

Powered by Labrador CMS