Strømmer ind med varme tanker

Reaktionerne vælter ind

Udgivet Opdateret

Det er langt fra gået ubemærket hen, at Jakob Ellemann-Jensen torsdag har meddelt på Facebook, at hans far, Uffe Ellemann-Jensen, er hasteindlagt med kræft. 

Således vælter reaktionerne ind fra nær og fjern, hvor både kolleger i Venstre sender varme tanker, men også folk fra konkurrerende partier sender en kærlig hilsen. 

'Alle de bedste og kærlige tanker til Uffe og jer i familien,' skriver den tidligere Venstre-minister Sophir Løhde blandt andet i en kommentar til opslaget. 

Flere følger trop

Også spidskandidat for Venstre i Region Hovedstaden, Martin Geertsen, sender medfølende ord. 

'Alt det bedste og mange tanker til dig, Uffe og hele familien,' skriver han. 

Også kollegerne i Folketinget er triste over nyheden om Uffe Ellemanns sygdom. 

'Kære Jakob. Det gør mig virkelig ondt at høre. Selvfølgelig skal I være hos ham i den her tid. Håber det bedste for din far og din familie. Tanker herfra,' skriver politisk leder af Fri Grønne, Sikandar Siddique. 

Jakob Ellemann-Jensen har torsdag forladt Folkemødet på Bornholm for at være ved sin fars side på hospitalet.

Reaktionerne er mange ovenpå nyheden om Uffe Ellemanns alvorlige sygdom.
Reaktionerne er mange ovenpå nyheden om Uffe Ellemanns alvorlige sygdom.
Powered by Labrador CMS