Supermodel jubler over gemalen
Brasilianske Gisele Bündchen deler sin jubel og ekstase over Super Bowl kvalifikation i opslag på Instagram
Det amerikanske fodboldikon og quaterback for Tampa Bay Buccaneers, Tom Brady, sikrede sig søndag den 24. januar sin 10. Super Bowl deltagelse i karrieren. Det skete da han sammen med sit hold overraskende besejrede Green Bay Packers med 31-26 i finalen i NFC, som er den ene af de to konferencer i NFL.
Og til stor jubel fra hans bedre halvdel, den brasilianske supermodel Gisele Bündchen, der har delt sin og parrets to børns begejstring på Instagram. Se opslaget lidt længere ned i artiklen.
Artiklen fortsætter under videoen
Tampa Bay Buccaneers’ modstandere i den enorme begivenhed bliver de regerende NFL mestre Kansas City Chiefs, der sikrede sig pladsen ved at besejre Buffalo Bills. Det skete med cifrene 38-24.
Årets Super Bowl spilles den 7. februar.
“Vi jubler allerede farmand. Vi elsker dig! Kom så @tombrady!” skriver Gisele Bündchen i sit Instagram-opslag, der er krydret med et foto af hende selv og parrets to børn.
Vis dette opslag på Instagram
Tom Brady, der efterhånden er blevet 43 år, kædes uvægerligt sammen med holdet New England Patriots, som han spillede for i en årrække og som han har vundet Super Bowl med flere gange.
Lykkedes det ham også at vinde sammen med Tampa Bay Buccaneers den 7. februar, vil det være 7. gang, han kan løfte trofæet.