Superstjerne afslører kæmpe nyhed: Ikonisk film bliver genoplivet

Nu er der nyt fra Hollywoods absolutte top.

Der er ikke et øje tørt. Den ikoniske duo er tilbage. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Er du til hårdslående action og hårdkogte forbrydere? Så er der godt nyt alle film fans, fordi Will Smith har i dag offentliggjort en kæmpe nyhed for alle, der elsker slemme fyre. Det er nemlig tid til, at den 50-årige superstjerne igen laver en film med Martin Lawrence. Og det trænede øje ved allerede nu, at der er tale om den ikoniske Bad Boys-franchise, der igen bliver genoplivet.

Fortsættelsen til film-serien blev offentliggjort på Will Smiths Instagram-konto.

– Det her er vanvittigt. Vent. Bare vent. Det er officielt. Det er officielt, baby! Bad Boys 3. Det sker. Det er officielt, udbryder Will Smith i videoen på det sociale medie, hvor Martin Lawrence også er med til at annoncere den nye film.

Det er hele 15 år siden, at Bad Boys 2 blev vist på det store lærrede, men nu er duoen klar til hurtige replikker og kampscener igen. Filmen får titlen: “Bad Boys for Life”.

Nye kræfter

Tidlige har det været den prisvindende instruktør Michael Bay, der er kendt for sine special effects, som har instrueret filmen. Men nu skal der nye kræfter til – og det bliver den belgiske duo Adil El Arbi og Bilall Fallah.

View this post on Instagram

A post shared by Will Smith (@willsmith)

Den nye Bad Boys-film har ifølge den online film-database IMDB præmiere i 2020. Den første Bad-Boys film havde præmiere helt tilbage i 1995 – så den nye film vil markere seriens 25. års jubilæum, såfremt den altså får premiere i 2020.

Powered by Labrador CMS