Superstjerne overrasker stort

Pludselig dukkede Harrison Ford op og ønskede held og lykke fremover

Harrison Ford sørgede lørdag for at brandmanden Andrew Shaw fik en afsked fra aktiv tjeneste ved The London Fire Brigade , han næppe glemmer.
Harrison Ford sørgede lørdag for at brandmanden Andrew Shaw fik en afsked fra aktiv tjeneste ved The London Fire Brigade , han næppe glemmer.
Udgivet Opdateret

Den nu forhenværende brandmand ved 'The London Fire Brigade', Andrew Shaw, fik en afsked fra korpset, han næppe glemmer. 

Andrew Shaw havde sidste arbejdsdag lørdag den 21. august efter 31 års tjeneste og var ved at blive fejret af sine chefer og kolleger, da der dukkede en uventet gæst op.

Det skriver Sky News.

Han Solo kom på besøg

Pludselig parkerede Star Wars og Indiana Jones superstjernen Harrison Ford foran stationen og det benyttede den daglige leder til lige at hilse på og introducere ham for festens midtpunkt.

En situation stationslederen efterfølgende valgte at dele på Twitter.

"Han Solo kommer til Soho. Hr. Ford var så venlig at lykønske Andrew Shaw på hans sidste nattevagt efter 31 års tjeneste," skriver han i sit opslag.

Her ser man også stjernen give hånd til den afgående brandmand.

Perfekt timing

Efterfølgende forklarede lederen, at stationen er placeret centralt i London, og at personalet nogen gange ser berømtheder komme forbi.

- I dag var det så perfekt timing, sagde han. 

Powered by Labrador CMS