Superstjerne udgiver første album i to årtier
Ikoniske Diana Ross overrasker stort med fantastisk nyhed
Se flere fotos i galleriet ovenfor
Det levende, amerikanske musikikon, i dag 77-årige Diana Ross, er netop kommet med en helt fantastisk nyhed til sine millioner af fans.
Disco, pop og R & B divaen, der hører blandt de mest succesfulde, kvindelige kunstnere gennem tiderne, har skrevet kontrakt med pladeselskabet Decca Records og er snart pladeaktuel.
Det skriver blandt andet britiske Mirror.
Påskønnelse og kærlighed
Diana Ross bekræfter også selv nyheden i et opslag på Instagram, der indeholder en ‘video-bid’ af albummets titelnummer.
– Mit nye album ‘Thank You’ bliver frigivet den 10. september. Denne samling af sange er en gave som påskønnelse og min kærlighed til jer, skriver hun til sine følgere i opslaget.
Vis dette opslag på Instagram
Diana Ross slog for alvor igennem som forsanger i pigegruppen Supremes, som var blandt Motowns mest succesrige bands i 1960’erne.
Efter at være gået solo fortsatte hendes succes med hits som ‘Ain’t No Mountain High Enough’, ‘I’m coming out’ og mange, mange flere.
Diana Ross har også gjort sig på filmlærredet. Hun har blandt andet med kæmpe succes spillet Billie Holiday i filmatiseringen af Holidays selvbiografi ‘Lady Sings the Blues’.
Soundtracket fra filmen blev udgivet som et jazz-album som strøg helt til tops på hitlisterne.
Første album i to årtier
Diana Ross Har gennem tiden udgivet flere end 20 albums, men har ikke været aktiv på album-fronten i meget lang tid.
Faktisk er ‘Thank You’ den første Diana Ross album-udgivelse i efterhånden to årtier.
Det hører dog også med, at titelnummeret allerede er udgivet som single.
Se flere fotos i galleriet ovenfor