Svinedyrt for Bubber

Pandemien betyder, Bubber har måttet tære på egenkapitalen

Bubber med det borgerlige navn Niels Christian Meyer.
Bubber med det borgerlige navn Niels Christian Meyer.
Udgivet Opdateret

Som det er tilfældet for så mange andre kunstnere, så er også Bubber, eller Niels Christian Meyer, som er hans borgerlige navn, ramt økonomisk af corona-pandemien.

Det viser regnskabet for hans anpartsselskab Bubber Unlimited ApS ifølge Se og Hør.

Blodrød bundlinje

Her kan man se, at bundlinjen viser et underskud på lige knap 45.000 kroner, og at selskabets egenkapital er faldet med det samme beløb, og nu er på 370.000 kroner.

- Siden nedlukningen af Danmark 12. marts 2020 har selskabet haft meget lav aktivitet, hvilket har påvirket resultatet, står der blandt andet i ledelsesberetningen.

Ser positivt på fremtiden

Det fremgår dog også, at der positive forventninger til fremtiden i takt med, at Danmark genåbnes.  

Bubber har en lang karriere indenfor især børne-tv bag sig, men mange har også fulgt med, da han kom på afveje i tv-programmet Bubber og B.S. med den forhenværende elitesoldat B.S. Christiansen.

Powered by Labrador CMS