Sviner til Schmeichel: Farmand bakker op

”Vild med Dans”-deltageren var tilfreds med at få sit budskab ud gennem dansen

Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag aften var en lettelse for Cecilie Schmeichel, der havde et særligt budskab i ærmet, da hun sammen med Damian Czarnecki gav den gas på dansegulvet.

– Det var fint at få det ud, sagde hun bagefter til Kendte.dk.

Historien om dansen handlede om, at hun modtog nogle grimme beskeder på de sociale medier. 

Der var blandt andet en, som skrev: ”Hvis du er utilfreds med ”Vild med dans” i år, så let røven, den er stor nok”. 

Tager et screenshot

Og når influenceren med næsten 100.000 følgere på Instragram får den slags hate-beskeder, behandles de på en bestemt måde.

– Jeg tager et screenshot af den slags beskeder, og så sletter jeg. 

- Ingen skal se dem. Det nytter ikke at svare igen på den slags. 

- Gå aldrig gå til angreb. Det bliver det ikke bedre af, forklarer Cecilie Schmeichel til Kendte.dk.

Far er enig

Hendes far, Manchester United-legenden Peter Schmeichel, sad blandt publikum i studiet. Og han forsvarede sin datter.

– Mobning er no go. Det skal man stoppe med, og så skal man ikke læse beskeder, hvor man bliver svinet til, sagde han, og fortsatte:

– Hun har det budskab, og det har hun haft rigtigt længe. 

- Det er selvfølgelig fint som far at have en datter, der også tænker på andre end sig selv, siger Peter Schmeichel til Kendte.dk.

Speciel dans

I Cecilie og Damians dans oplevede seerne en fortolkning af en samtale mellem to mennesker, hvor den ene taler grimt til den anden.

– Det skal forestille, at jeg går på gaden, og så ser jeg tilfældigvis en af dem, der har skrevet nogle grimme beskeder til mig eller har mobbet mig og siger ”hey, lad os lige tage en snak, for det her er ikke okay”, forklarede hun.

Jeg tager et screenshot af den slags beskeder, og så sletter jeg, siger Cecilie Schmeichel om hate-beskeder.
Jeg tager et screenshot af den slags beskeder, og så sletter jeg, siger Cecilie Schmeichel om hate-beskeder.
Powered by Labrador CMS