(Swinger)-Oles bryllup: Gitte afslører detaljer
Til december skal Ole og Gitte giftes. Nu afslører Gitte detaljer om brylluppet.
Landmand Ole Andersen og Gitte, der bor ved Kolding, skal giftes til december.
Nu afslører Gitte lidt om detaljerne – eller i hvert fald ønsker som hun har:
– Jeg kunne godt tænke mig at være hvid brud, og så vil jeg se om jeg kan passe min søsters kjole, så jeg kan bruge den. Jeg har altid drømt om at blive hvid brud. Det, tror jeg da, er enhver piges drøm at få lov til, siger Gitte i følge Realityportalen til TV2.
Ole har også haft et forslag til hvad han skulle have på af tøj. Forslaget lød på t-shirt og cowboybukser. Men det faldt ikke i god jord hos den kommende fru Andersen.
Ole Andersen blev landskendt som “Swinger-Ole” efter han deltog i TV2-programmet Landmand søger kærlighed efter det kom frem at han gik i swingerklub. Efter mødet med Gitte er swinger-livet dog lagt på hylden.