Syg med kræft

Mark Hoppus fra Blink-182 fortæller på Twitter, at han har kræft

Mark Hoppus har gennemgået kemoforløb i tre måneder.Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix

Offentliggjort Sidst opdateret

Mark Hoppus, bassist og sanger i bandet Blink-182, fortæller på sin Twitter, at han har kræft.

49-årige Hoppus skriver også, at han de seneste tre måneder har været i kemobehandling.

“Det stinker”

I sit seneste Twitteropslag skriver Mark Hoppus, at han forbliver positiv omkring situationen, men at han også frygter for fremtiden.

– Det stinker, og jeg er bange. Og på samme tid er jeg beriget med fantastiske læger, min familie og venner, der skal hjælpe mig igennem det her.

– Jeg har stadig flere måneder med behandlinger foran mig, men jeg forsøger at være håbefuld og positiv. Jeg kan ikke vente med at være kræftfri og se jer alle til en koncert i nærmeste fremtid

Mark Hoppus var med til at starte rockbandet Blink-182 i 1992.

Han har en kone og en enkelt søn.

Powered by Labrador CMS