Syngende dansestjerne

Jasmin Dahl vandt ’X Factor’ i 2015, og nu medvirker hun igen i Cirkusrevyen

Offentliggjort

Jasmin Dahl er en del af Cirkusrevyens danse-ensemble, hvor hun sammen med en kollega kaster glans over fornøjelserne ved at supplere med sangnumre.

- Det var faktisk sidste år, der blev åbnet op for to sangere i Cirkusrevyen, og jeg håbede, folk ville tage godt imod det, sagde den 25-årige sang- og dansestjerne til Kendte.dk ved premieren på ’Furiosa: A Mad Max Saga’ forleden i CinemaxX.

Alle aldersgrupper

- Og det har de, sagde Jasmin Dahl glad oven på fem-stjernede anmeldelser af årets revy i teltet på Bakken.

- Det er jo også en moderne måde at lave revy på, så det passer til flere aldersgrupper, forklarede Jasmin, hvis kæreste er den 20 år ældre skuespiller, Johannes Lassen.

- Kærlighed hele vejen

Og Jasmin Dahl elsker at folde sig ud i teltet på Bakken.

- Det har bare været kærlighed hele vejen igennem. Holdet er som en familie. Vi driller og joker med hinanden. Det er en dejlig arbejdsplads, og måske publikum også kan mærke den gode kemi? sagde hun.

Se flere billeder herunder:

God kemi. Jasmin Dahl (nummer tre fra venstre) med dansere og skuespillere fra finalen ved premieren på Cirkusrevyen.
Jasmin Dahl med skuespillerkæresten Johannes Lassen.
Powered by Labrador CMS