Tabte kampen mod kræft

Francis Lee blev 79 år gammel

Offentliggjort

Den tidligere fodboldspiller og Manchester City-legende Francis Lee er gået bort.

Han døde mandag morgen efter en lang kamp mod kræft.

Det skriver flere britiske medier.

I dyb sorg

Dødsfaldet er også blevet bekræfter af Manchester City på det sociale medie X.

- Det er med den dybeste sorg og det tungeste hjerte, vi annoncerer bortgangen af den tidligere Manchester City-spiller og bestyrelsesformand Francis Lee, skriver klubben blandt andet, og deler samtidig et foto af legenden.

Vandt adskillige titler

Francis Lee spillede 330 kampe og scorede 148 mål for Manchester City, og bidrog til at vinde adskillige titler, blandt andet FA cup, League Cup samt Europa Cup, i de otte år, han spillede i klubben.

Han opnåede også at score 10 mål i 27 landskampe for England, og var desuden bestyrelsesformand for Manchester City i fire år fra 1994. 

Efterlader hustru og tre børn

Francis Lee blev 79 år gammel.

Han efterlader sig hustruen Gill samt parrets tre børn. 

 

Powered by Labrador CMS