Tabte kampen mod kræft

Basketball-legenden Paul Westphal døde lørdag den 2. januar som følge af komplikationer med hjernekræft.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den amerikanske basketball-legende Paul Westphal er gået bort. Han døde lørdag den 2. december som følge af komplikationer med kræft i hjernen.

Paul Westphal, der blev født og opvoksede i Californien, startede sin karriere i universitets-basketball og foretrak til de flestes store overraskelse at stille op for Unitversity of Southern Californien frem for det nok så berømte UCLA, som også var en mulighed.

Artiklen fortsætter under videoen

Han gjorde det så imponerende, at han opnåede at blive hædret med titlen ‘All American’ som både junior og senior, inden han påbegyndte sin professionelle karriere hos Boston Celtics i 1972. Her var han en del af det hold, der i 1974 vandt NBA mesterskabet.

Efter 1975 sæsonen skiftede han til Phoenix Suns som han nåede til NBA finalen med allerede i 1976.

Ud over selv at være spiller havde han også en fantastisk karriere som træner, der strakte sig fra 1985 til 2016. Han stod blandt andet i spidsen for Phoenix Suns, da holdet i 1993 sæsonen nåede NBA finalen.

Som aktiv fik han plads på All-Star holdet fem år på stribe og i september 2019 opnåede han den store ære at blive optaget i Basketball Hall of Fame.

Paul Westphal efterlader sig sin hustru Cindy, datteren Victoria og sønnen Michael.

Han blev 70 år gammel.

Powered by Labrador CMS