Tabte kampen mod kræft

Det belgiske rock-ikon Arno blev 72 år gammel

Udgivet Opdateret

Et af den belgiske musikverdens helt store navne, rock-ikonet Arnold Hintjens - eller blot Arno - er gået bort.

Han døde lørdag som følge af kræft i bugspytkirtlen.

Det skriver flere internationale medier.

Kultstatus i sit hjemland

Arno havde nærmest kultstatus i sit hjemland, men slog også sit navn fast internationalt. Ikke mindst i en række fransktalende lande.

Han begyndte sin karriere som en del af gruppen TC Matic i 1980'erne.

Men det var som solist, han for alvor slog igennem med blandt andet stor-hittet 'Les yeux de ma'. 

Hyldet af kongen

Arno var vellidt i alle kredse i sit hjemland.

Så sent som i februar var han på besøg hos kong Philippe på paladset i Bruxelles, hvor majestæten benævnte ham som 'et ikon på den belgiske musikscene'.

Vidste det godt

Arno fik konstateret kræft i starten af 2000 og vidste godt, hvilken vej det bar.

Det belgiske rock-ikon Arno døde lørdag som følge af kræft i bugspytkirtlen. Han blev 72 år gammel.
Det belgiske rock-ikon Arno døde lørdag som følge af kræft i bugspytkirtlen. Han blev 72 år gammel.

Han har ofte omtalt sin afdøde mor, og ved en koncert fornylig gav han udtryk for, at han var ked af, at han snart skulle slutte sig til hende 'deroppe'.

Arnold Hintjens blev 72 år gammel.

Powered by Labrador CMS