Tænker i klassisk kirkebryllup

Bubber og hans forlovede har en plan

Bubber og hans kommende hustru Signe Rossing.
Bubber og hans kommende hustru Signe Rossing.
Udgivet Opdateret

Det var i julen, Bubber i et opslag på Instagram afslørede, at han havde været på knæ for kæresten Signe Rossing, og at hun sagde ja.

Nu røber han så overfor Her og Nu, der mødte parret til premieren Lars Kaalunds film ‘Tag min hånd', at parret tænker i et klassisk kirkebryllup.

– Planerne er mange, men der er ikke noget, der er fastsat på den måde. Der er måske en dato i september, men det kommer an på kirken, fortalte han.

Ægteskab nummer to

For Bubber, eller Niels Christian Meyer, som er hans borgerlige navn, er der tale om ægteskab nummer to.

Han var gennem 28 år gift med Christina ‘Ibsen’ Meyer, som han også har tre voksne børn med. 

Men i november 2019 meddelte han, at de var gået hver til sit - og at han ventede barn med sin nye kæreste.

Det viste sig at være Signe Rossing, som han nu skal giftes med. 

Powered by Labrador CMS