Tager en sæson mere

Sofie Jo Kaufmanas skal igen agere detektiv og gætte, hvem der skjuler sig bag maskerne

Sofie Jo Kaufmanas, nummer to fra venstre, ses her sammen med vært Ibi Støving, i midten, og sine detektivkolleger fra første 'Hvem holder masken' - sæson, Mille Dinesen, Peter Frödin, og Frederik Cilius.
Udgivet Opdateret

Når TV2-underholdningsprogrammet 'Hvem holder masken' vender tilbage med endnu en sæson, bliver det igen med skuespiller Sofie Jo Kaufmanas som en del af detektivholdet.

Det afslører hun overfor Se og Hør

Dog uden at nævne, om nogle af hendes 'gamle' meddetektiver, Mille Dinesen, Peter Frödin, og Frederik Cilius, også er med igen.

Har bredt sig til hele verden

'Hvem holder masken', der på engelsk hedder 'The Masked Singer' er oprindeligt et sydkoreansk format,  der efterhånden har nået seerne i knap 50 lande verden over.

Konceptet er, at ti forklædte, kendte personer går på scenen og synger det bedste, de har lært.

Deres identitet er skjult af fantastiske forklædninger, og når de taler, er deres stemmer forvrængede. 

Kun ægte når de synger

Det er kun, når de synger, man hører deres ægte stemmer, ligesom der uge for uge bliver givet ledetråde til gættelegen.

Det er så op til 'detektiverne - og seerne selvfølgelig - at finde ud af, hvem det er, der gemmer sig bag maskerne. 

Powered by Labrador CMS