Taylor Swift dybt rystet

Ved massakren i engelske Southport var børnene til workshop i sangstjernens navn, da en 17-årig dreng gik til angreb med kniv

Offentliggjort

Den amerikanske popstjerne og sanger Taylor Swift er "fuldstændig i chok" over knivangrebet i Southport i England mandag, hvor tre børn blev dræbt, og ni børn og to voksne blev såret.

Det skriver Taylor Swift selv i en story på Instagram.

Grufulde traumer

- Forfærdelsen over gårsdagens angreb i Southport skyller ind over mig, og jeg er fuldstændig i chok over tabet af liv, uskyld samt de grufulde traumer påført de tilstedeværende, familierne og dem, der ydede førstehjælp, skriver hun.

Kritisk tilstand

Knivangrebet fandt sted under en Taylor Swift-workshop på en danseskole i Southport.

En 17-årig dreng er blevet anholdt og mistænkt for drab og drabsforsøg. To voksne og seks børn er i kritisk tilstand.

- De var bare små børn til dansetime. Jeg aner slet ikke, hvordan jeg nogensinde kan udtrykke min sympati til disse familier, skriver Taylor Swift.

Swift var ikke selv til stede ved workshoppen.

Efterfølgende har fans af Swift doneret over 175.000 kroner til ofrene for knivangrebene, skriver BBC.

Powered by Labrador CMS