Tegning gemte på stor hemmelighed

Ekspert er begejstret

Tegningen er fra 1882. Den er en blandt mange tegninger, Van Gogh producerede i den periode af sit liv.
Tegningen er fra 1882. Den er en blandt mange tegninger, Van Gogh producerede i den periode af sit liv.
Offentliggjort Sidst opdateret

En skitse af en mand i arbejdstøj, der sidder på en stol med albuerne på knæeene og med ansigtet i sine hænder har vist sig at være tegnet af en mere berømt person, end man ellers gik og troede.

The Guardian skriver, at tegningen har haft private ejere siden 1910, og at det nu viser sig, at den er tegnet af ingen andre end Vincent Van Gogh.

Teio Meedendorp er researcher for Van Gogh Museum i Amsterdam, og han kalder fundet for spektakulært.

Fra 1882

Eksperter har regnet ud, at tegningen er fra 1882. Da var Van Gogh 29 år gammel. Han havde arbejdet som kunstner i to år, og han lavede rigtig, rigtig mange tegninger af folk.

The Guardian skriver, at den unge kunstner rekrutterede modeller for en kop kaffe. Eksperter er sikre på, at manden på tegningen fra 1882 hedder Adrianus Jacobus Zuyderland, og haner den eneste af de mange modeller, Van Gogh arbejdede med, hvis navn er kendt i dag.

Breve

De mange Van Gogh-tegninger blev skabt med tømrerblyant, og de eksperter, der har dateret tegningen, henviser til breve, Vincent Van Gogh skrev til sin bror Theo.

- I dag og i går lavede jeg to tegninger af en gammel mand med albuerne på knæeene og hovedet i sine hænder, skrev Vincent blandt andet til Theo.

Får mange henvendelser

The Guardian skriver, at Van Gogh Museum modtager op mod 300 henvendelser om året fra folk, der er sikre på, at de ejer en Van Gogh.

Det sker meget, meget sjældent, at et værk bliver sendt til museet for undersøgelser, og det sker endnu mere sjældent, at det viser sig at være en Van Gogh.

Det er derfor en begejstret Teio Meedendorp, The Guardian taler med, om opdagelsen.

- Jeg har arbejdet med Van Gogh i en stor del af mit liv, særligt hans tegninger, og det er altid en fornøjelse at stå med dem og nærstudere dem, siger Teio Meedendorp til The Guardian.

Powered by Labrador CMS