Theodor nægter at bande

Holder fast i princip i ’X Factor’

Udgivet Opdateret

Da Theodor kastede sig ud i John Mogensen-hittet, ’Der er noget galt i Danmark’, undlod han at bruge strofen ’… maler helt ad helvede til’, men brugte i stedet det mere lødige ’… maler ikke som den skal’.

Sammen med ’lort’ som blev til ’møg’ var sangteksten blevet renset for bandeord.

Og det havde en helt særlig årsag.

- Siden jeg var lille, har jeg haft et princip med mig selv om ikke at bande. Det sagde jeg til Simon, og håbede han ville respektere det, forklarede den 17-årige gymnasieelev fra Als bagefter til kendte.dk.

- Så mente Simon, det kunne være sjovt netop at vælge en sang, der indeholdt mange bandeord, som vi så undlod at bruge, fortsatte deltageren om sin mentors reaktion.

Fandt ikke nåde

At rode rundt med sangteksten så tydeligt, fandt ikke nåde hos Blachman.

- At fjerne det fra denne her sang, er at fjerne sangen fra sig selv. John Mogensen ville ligge og vende sig i kisten, hvis han hørte det, mente dommeren, men roste Theodor for andre superfede elementer.

Men seerne syntes om Theodors fortolkning, og han blev stemt direkte videre i sangkonkurrencen.

Theodor fumlede med sit slips og sangteksten til John Mogensen-hittet, ’Der er noget galt i Danmark’.
Theodor fumlede med sit slips og sangteksten til John Mogensen-hittet, ’Der er noget galt i Danmark’.
Powered by Labrador CMS