Tidligere dronning – nu prinsesse – fylder 82

Den tidligere hollandske dronning fylder 82 år.

Den tidligere hollandske dronning fylder 82 år. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER Foto: REUTERS/Frank van Beek/Pool
Den tidligere hollandske dronning fylder 82 år. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER Foto: REUTERS/Frank van Beek/Pool
Offentliggjort Sidst opdateret

Den tidligere hollandske dronning, nu prinsesse, Beatrix kan den 31. januar 2020 fejre sin 82-års fødselsdag.

Hun kan se tilbage på et begivenhedsrigt liv, der har budt på 33 år på tronen for hende.

Artiklen fortsætter efter videoen

2013 var et skæbnesvangert år

Efter 33 år på tronen besluttede den daværende dronning Beatrix at abdicere for at give pladsen til sin ældste søn Willem-Alexander, fremgår det af en pressemeddelelse fra Det Hollandske Kongehus. Den 30. april 2013 overtog han tronen.

Ikke nok med at det blev året, hvor hun forlod tronen, så skete der også en anden skelsættende ting.

Hendes mellemste søn Johan Friso gik bort i august efter komplikationer, der opstod efter en hjerneskade, som var forårsaget af iltmangel efter en lavineulykke samme år.

Flygtede til Storbritannien

Foruden Willem-Alexander og Johan Friso fik prinsesse Beatrix også sønnen Constantijn med prins Claus, som hun blev gift med 1966. Før han blev prins var han diplomat.

Modsat sine tre sønner var prinsesse Beatrix’ start på livet noget tumultarisk. Prinsessen blev født i 1938, og da Anden Verdenskrig brød ud, flygtede familien til Storbritannien. Prins Bernhard blev i England, mens prinsesse Juliane flygtede til Canada med sine to døtre, prinsesse Beatrix og den et år yngre prinsesse Irene. Efter krigen vendte familien hjem til Holland.

Prinsesse Beatrix overtog tronen fra sin mor Juliana, da hun i 1980 abdicerede, som er en tradition i det hollandske kongehus.

Stadig royale pligter

Selv om prinsesse Beatrix forlod tronen, så er hun fortsat et aktivt medlem af den royale familie. På trods af sine nu 82 år, så tager hun stadig på officielle visitter.

I december besøgte hun de to øer Saba og St. Eustatius, der er hollandske øer, som ligger i Caribien. Under besøgene havde hun særligt fokus på bevarelse af den smukke natur i området.

Prinsessen oplevede blandt andet gendannelse af flere naturområder, der var blevet ødelagt under stormen Irma.

Powered by Labrador CMS