Tidligere præsident er død

Græske Karolos Papoulias blev 92 år gammel

Karolos Papoulias ses her i december 2014, hvor han nærmede sig afslutningen på sin anden præsidentperiode.
Karolos Papoulias ses her i december 2014, hvor han nærmede sig afslutningen på sin anden præsidentperiode.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den tidligere græske præsident Karolos Papoulias er gået bort. 

Han døde ifølge blandt andet ABC News søndag den 26. december 92 år gammel.

Karolos Papoulias bestred præsidentembedet i to valgperioder mellem 2005 og 2015.

Var også udenrigsminister

Han havde i det hele taget en lang karriere i græsk politik, og var en nær medarbejder til PASOK-partiets nu afdøde leder Andreas Papandreou.

To gange, fra 1985-1989 og igen fra 1993-1996, fungerede han som udenrigsminister under netop Andreas Papandreous regeringsledelse. 

Aktiv i modstandsbevægelser

Karolos Papoulias var også aldeles aktiv i den græske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig, lige som han kæmpede mod Grækenlands militærjunta i 1967-1974.

- Hans deltagelse i den nationale modstand og kampen mod diktatur, afspejlede hans vedvarende hengivenhed til idealerne om frihed og retfærdighed, lyder det i en erklæring fra Grækenlands siddende præsident, Katerina Sakellaropoulou. 

Karolos Papoulias efterlader sig sin hustru Maria samt tre døtre.

Powered by Labrador CMS