Tidligere statsminister udsat for “overgreb”: -Jeg har en indrømmelse

Anders Fogh Rasmussens rådgivningsfirma oplyser søndag, at den tidligere statsminister er blevet hacket.

Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister, er blevet hacket. Se de bemærkelsesværdige tweets her i galleriet. Arkivfoto: Scanpix
Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister, er blevet hacket. Se de bemærkelsesværdige tweets her i galleriet. Arkivfoto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Den tidligere statsminister og Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen udsendte søndag aften to bemærkelsesværdige opslag på sin Twitter-profil om kupforsøget mod Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan. Kendte.dk har læst de mystiske tweets.

– Jeg vil gerne indrømme noget! Vi vidste, at kuppet ville ske 15. juli, lyder det indledningsvis.

Herefter følger noget grammatisk forkert engelsk, hvor der muligvis menes noget i stil med, at Tyrkiet burde have haft hjælp fra omverdenen.

Tweetet, der klokken 6.44 mandag stadig ligger på Foghs Twitter-profil, afsluttes med:

– Derfor bør Nato sige undskyld til Erdogan.

Hacket

Fogh har i dag sit eget rådgivningsfirma, og her oplyser pressetjenesten i en mail til Ritzau, at Foghs Twitter-profil er blevet hacket.

– Tilsyneladende er hr. Rasmussens Twitter-profil blevet hacket. De to opslag er ikke blevet skrevet af ham, lyder det i mailen fra Rasmussen Global.

Budskabet i det andet opslag er noget mere mudret. Det er skrevet på ubehjælpeligt engelsk:

– Cedkan who struggles with coups and coup supporters, we wish success in politics, lyder det.

Undtagelsestilstand

Tyrkiet har befundet sig i undtagelsestilstand siden et mislykket kup mod Erdogan i juli 2016. Det var enheder fra det tyrkiske militær, der forsøgte at afsætte Erdogan.

FN har anklaget Tyrkiets ledelse for at arrestere en overvældende mængde mennesker og for at fyre ansatte på vilkårligt grundlag.

Ifølge FN er omkring 160.000 personer blevet tilbageholdt siden kupforsøget, heriblandt et stort antal journalister.

Powered by Labrador CMS