Tidligere X Factor-dommer viser flirten frem

Sangerinden Demi Lovato har længe været kædet sammen med MMA-udøveren Luke Rockhold.

Noget tyder på, at den 32-årige kampsportsstjerne har knockoutet den 24-årige forhenværende X Factor-dommer. Foto: VALERIE MACON/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Under sidste weekends kampsportsbrag mellem Conor McGregor og Eddie Alvarez i Madison Square Garden i New York troppede Demi Lovato op nær ringhjørnet med MMA-udøveren Luke Rockhold i hånden.

Det skriver magasinet People, der har taget flere billeder af parret flette fingre til det officielle arrangement.

Og noget tyder på, at den 32-årige kampsportsstjerne har knockoutet den 24-årige forhenværende X Factor-dommer.

På deres respektive Instagram-profiler deler både Lovato og Rockhold nu et foto af de to, der overværer kampen sammen.

Mens Rockhold lader sorthvid-fotoet tale for sig selv, skriver den forhenværende Disney-darling en kort og kryptisk tekst om mindet fra aftenen sammen.

I sommer brød sangerinden med skuespilleren Wilmer Valderrama efter næsten seks års forhold.

– Det har været en utroligt svær beslutning for os begge, men vi har indset mere end noget andet, at vi er bedre som venner, oplyste Hollywood-parret i en erklæring delt på deres respektive Instagram-profiler dengang.

Lovato og Valderrama fandt sammen i 2010, mens hun var i gang med behandling for flere alvorlige problemer herunder afhængighed af stoffer, spiseforstyrrelser, bipolar lidelse, selvskade og et massivt alkoholmisbrug.

Hun har tidligere takket Valderrama for, at hun er kommet ud på den anden side stærkere end nogensinde efter opgøret med sine indre dæmoner.

– Han tager aldrig æren for min ædruelighed, men jeg ville ikke være i live i dag, hvis det ikke var for ham.

– Han elsker mig på en måde, som jeg aldrig troede, jeg fortjente at blive elsket på, skrev hun i en hyldestbesked til Valderrama på Instagram sidste år.

Se det søde billede af parret her:

About last night..

A photo posted by Demi Lovato (@ddlovato) on Nov 13, 2016 at 6:11pm PST


/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS