Tilbage i 2020: Årgang 0-børn på tv igen
Ja, der kommer en ny sæson. Men der kommer også mere med de velkendte Årgang 0-børn.
Selv om danskerne har måttet se sig om efter nye sæsoner med Rachel, Christian og Stephanie i hovedrollen, så er der alligevel godt nyt for Årgang 0-fans.
For ikke nok med at en ny omgang af programmet med nye deltagere bliver sendt, så vender nogle af de velkendte Årgang 0-ansigter tilbage til skærmen.
Artiklen fortsætter efter videoen
Det har TV 2 bekræftet overfor Ekstra Bladet.
Gensyn med søskende
Det er ikke helt Årgang 0, som vi kender det, når der i det nye år er gensyn med nogle af personerne fra programmet.
For det er ikke Rachel, Christian og Stephanie, der er i centrum. Det er til gengæld deres søskende.
I den nye version dykker TV 2 nemlig ned i livet hos Rachels storebror David, Christians lillebror Ludwig og Stephanies lillesøster Isabella.
Programmet bliver sendt på TV 2 Play.
Sjovt med sit eget program
Selv om det ikke er nyt for Rachels storebror David at lave tv, så var da stadig sjovt at have sit eget program.
– Det har været meget sjovt at lave programmet. Men jeg vil nu sige, at selvom Rachel har været hovedpersonen i Årgang 0, har jeg jo været en stor del af programmet. Så jeg føler egentlig, at det var en lille smule det samme, men derfor var det stadigvæk sjovt at prøve at have sit helt eget program, fortæller David til Ekstra Bladet.
Programmet får premiere i løbet af 2020, hvor også fire portrætprogrammer af de tidligere fire hovedpersoner Rachel, Christian, Stephanie og Emma, der ellers har været fraværende de seneste år, bliver sendt.