Tina Müller ser frem til bryllup
Tv-værten har i al hemmelighed været forlovet i et godt stykke tid
Tv-værten Tina Müller har formået at holde sin forlovelse med Anders Rud hemmelig i over to år.
Det afslører hun i et interview med Alt for Damerne.
Parret, som blev forældre til datteren Emma, har endnu ikke nået at planlægge brylluppet.
Kom ikke videre
- Der er bare ingen, der har opdaget, at vi er forlovet, selvom det er to år siden, det skete. Der gik Emma i den, og så kom vi ikke lige videre med planlægningen. Men vi har talt meget om at holde den fedeste kærlighedsfest, så det kan ikke vare længe, før vi skal en lille tur i kirken, siger Tina Müller med et smil.
Stor gave
Tina Müller blev førstegangsmor i en alder af 44 år, og beskriver moderskabet som en stor gave.
Hun understreger samtidig vigtigheden af kommunikation og humor i sit forhold med Anders Rud, og at alderen har givet hende ro og stabilitet i moderskabet.