Tinder-komtessen: Fandt ny kæreste på to minutter

Camilla af Rosenborg har fået en ny kæreste.

Her ses Camilla af Rosenborg sammen med sin tvillingesøster Josephine af Rosenborg tvillingerne ved en festforestilling i 2012 i anledning af Dronning Margrethes 40 års regeringsjubilæum. Foto: Marie Hald/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Den tidligere danske komtesse Camilla af Rosenborg er øjeblikket midt i en skilsmisse, og nu har hun fundet en ny mand i sit liv, fortæller hun til Billed Bladet.

– Han hedder Ivan Ottesen, han er 47 år og kok, og vi har det virkelig dejligt sammen, fortæller Camilla af Rosenborg til Billed Bladet.

Hun traf sin nye kæreste gennem Tinder. Hun nåede nærmest kun at oprette en profil, før hun fik gevinst. Efter to minutter, dukkede der nemlig en mand efter hendes smag frem på skærmen.

– Jeg så bare hans billede og tænkte: “Ham der …” Jeg lukkede profilen dagen efter, men Ivan beholdt jeg, siger hun.

Camilla af Rosenborg er 44 år gammel, og hun har fire børn, der er mellem otte og 18 år gamle. Hun er Kong Christian den 10.’s barnebarn og grandniece til Dronning Margrethe. Camilla af Rosenborg mistede sin komtessetitel, da hun giftede sig med Mikael Rosanes.

Kendte.dk har uden held forsøgt at kontakte Camilla af Rosenborg for yderligere kommentarer.

 

Powered by Labrador CMS