To TV-stjerner i babylykke

Både vært Petra Nagel og skuespillerinden Molly Egelind løfter sløret for navnene til deres nyfødte døtre

Offentliggjort Sidst opdateret

Se flere fotos i billedgallerietherover

Tv-vært Petra Nagel og skuespillerinde Molly Egelind har begge siden april befundet sig i en babyboble, men er nu klar til at indvie omverdenen i deres respektive familieforøgelse.

Begge afslører nemlig nu på det sociale medie Instagram, hvad arvingerne hedder.

– Ikke særligt meget søvn, men masser af kærlighed. 20 dage med baby Wilma, og det føles, som om hun altid har været her, skriver 33-årige Molly Egelind på sin profil flankeret af en billedserie.

Wilma blev født i slutningen af april og slutter sig til familien bestående skuespillermanden Benjamin Hasselflug og storesøster Ellinor, der kom til verden i 2014.


Og hun er ikke den eneste, der har delt babynyheder.

Også den kendte TV2-profil Petra Nagel fortæller nu, hvad hendes datter skal hedde.

– Hej Rosa!, skriver den 37-årige tv-vært i en tekst til et billede af sin lille datter på Instagram.

Sammen med kæresten Asbjørn Munk har Petra Nagel også sønnen Pelle Emil, der kom til verden i foråret 2018.

Petra Nagel var gennem en årrække ansat på Danmarks Radio, men skiftede i sommeren 2019 over til TV2 for at lave aktualitetsprogrammet “Go’ Aften Live”.

Se flere fotos i billedgalleriet over denne artikel

Powered by Labrador CMS