Tøfting på våd ferie

Stig Tøfting har tilbragt ferie med sin forlovede Heidi i Fuengirola, hvor de udover godt selskab i barerne også fik oplevet Robbie Williams-koncert

Offentliggjort Sidst opdateret

Stig Tøfting kom for nylig hjem fra Fuengirola ved den spanske solkyst, hvor han havde tilbragt ti dage med sin forlovede Heidi Østerlund.

Og det blev åbenbart en lidt heftig omgang i barerne sammen med danskerne dernede, afslørerede han til kendte.dk ved Landliggerkampen i Rørvig.

- Det var fantastisk. Der er rigtig mange mennesker, jeg kender, så det blev en våd ferie, erkendte Stig Tøfting, der ud over at ’solbade’ i barmiljøet også fik oplevet en koncert med Robbie Williams sammen med kæresten.

Mangler fortsat at holde bryllup

Ved sin 50-års fødselsdag for fire år siden overraskede den tidligere landsholdsspiller alt og alle, ved at gå på knæ og fri til hende efter fem år sammen.

- Hun er verdens lækreste, og jeg har i dagens anledning snakket med hendes far og alle mine børn, og jeg vil gerne sige:

- Vil du gifte dig med mig, skat?" sagde "Tøffe" i en story, som sønnen Nick Tristan havde lagt ud på Instagram.

Brylluppet mellem Stig Tøfting og Heidi Østerlund lader stadig vente på sig.
Brylluppet mellem Stig Tøfting og Heidi Østerlund lader stadig vente på sig.

Hun sagde højt og rungende "ja", men siden er der ikke sket mere.

Sammen i ni år

- Man kan aldrig vide, hvornår vi skal giftes. Vi har været sammen i ni år nu, lød det fra hovedpersonen i ’No Regrets’-bestselleren.

- Kort efter blev brylluppet forpurret af COVID-19, og så kom der et EM, der blev skubbet til 2021, men det må jo komme på et eller andet tidspunkt, lovede den 54-årige Superliga-kommentator fra Viaplay.

Powered by Labrador CMS