Tog fusen på mor
Mandag har Forsvaret fejret dronningens regentjubilæum, og undervejs dukkede hendes sønner op iklædt uniform.
Kronprins Frederik og prins Joachim overraskede deres mor, dronnning Margrethe, der i dag blev fejret ved sit 50-års regentjubilæum.
Som en del af fejringen var der stablet en større militærparade til vands til lands og i luften på benene.
Det er Forsvarets officielle gave til dronningen.
Dukkede op i uniform
Her overraskede kronprins Frederik og prins Joachim hende, da de dukkede op iført uniformer. Derefter overværede da paraden på flådestation Korsør side om side med deres mor.
Begge prinser er uddannet ved militæret.
I september 2020 tiltrådte prins Joachim som forsvarsattaché på Danmarks ambassade i Paris. Med ansættelsen blev han udnævnt til brigadegeneral i hæren.
Kronprins Frederik er primært uddannet inden for forsvaret.
Fløj over kongeskibet "Dannebrog"
I april 2015 blev han udnævnt til kontreadmiral i søværnet og generalmajor i hæren og flyvevåbnet.
Under paraden fløj fly fra flyvevåbnet over kongeskibet "Dannebrog" i farvandet ud for Korsør. Det skete i kombination med en flådeparade med flere af søværnets skibe.
Med i paraden var blandt andet fregatterne "Niels Juel" og "Absalon" samt inspektionsskibet "Thetis".
Efter flådeparaden sejlede kongeskibet til Flådestation Korsør, hvor dronningen skulle overvære taler og musik.
Og det var her, de to prinser overraskede deres mor.