Tog sit liv på prinsessens værelse

Märtha Louise åbner op om mareridt på sit barndomsværelse på Skaugum

Norske prinsesse Märtha Louise.
Norske prinsesse Märtha Louise.
Offentliggjort Sidst opdateret

Norske prinsesse Märtha Louise var i sidste uge gæst i podcasten 'Succes med Jan Thomas', med kendisstylisten Jan Thomas. 

Her talte prinsessen blandt andet om, at hun er højsensitiv, og at det er noget, hun først har forstået, efter hun er blevet voksen.

Det skriver Royale Central.

Fik kvælningsfornemmelser

Hun fortæller i den forbindelse også en uhyggelig historie fra sin barndom, hvor den kongelige familie boede på herregården Skaugum lidt udenfor Oslo.

- Jeg oplevede både det ene og det andet på mit værelse. Og jeg var rædselsslagen, når jeg skulle sove. Jeg fik kvælningsfornemmelser og sådan noget, siger hun i podcasten.

Forklaringen

Og så kommer hun med sin egen forklaring på oplevelserne.

- Da jeg var blevet voksen fortalte mine forældre mig, at der under krigen var en ​​nazist, der begik selvmord på mit værelse, fortæller hun. 

Historisk korrekt

Ifølge Royal Central er det historisk korrekt, at der var indkvarteret tyske soldater på Skaugum, og at flere af disse begik selvmord, da beskeden om Nazitysklands overgivelse kom i 1945.

En af dem i det, der senere skulle blive prinsesse Martha Louises værelse.  

Søg hjælp

Livslinien fører hvert år mere end 14.000 samtaler med pårørende til folk, der overvejer at tage deres eget liv – folk, der overvejer at tage deres eget liv og folk, der er i færd med at gennemføre et selvmordsforsøg.

Du har mange muligheder for at få hjælp, hvis du overvejer at tage dit eget liv. Du kan ringe til Livslinien på 70 201 201 – din egen læge og mange, mange andre. Se eventuelt Livsliniens oversigt over rådgivningstilbud.

Er du pårørende til en, der har begået selvmord, findes der også foreningen Efterladte.dk.

Kilde: Livslinien, Efterladte.dk

null
Powered by Labrador CMS